Hvorfor står vægten stille?

Hvorfor står vægten stille, når jeg spiser sundt og træner? Har du prøvet det? Din vægt står stille, når du gerne vil tabe dig. For nogle uger siden stod min vægt stille i en uges ja faktisk næsten 2 uger. Hvor er det frustrerende. Netop når man gerne vil tabe sig. Jeg blev ved med at kigge på den dumme vægt. Jeg spiser stadig sundt og træner stadig 5 gange om ugen. Så hvorfor står vægten stille?

Det kan der være forskellige årsager til. Her er tre:

1 - Ubalance i dit kalorieindtag - Du spiser for meget eller for lidt.

2 - Ubalance i dit indtag af vand, kulhydrater, protein og fedt.

2 - Din træning - Din krop vænner sig til træningen.

 

Årsag nr. 1. Ubalance i dit kalorieindtag. Du spiser for meget eller for lidt.

Du skal tænke på, at stofskiftet falder, når du taber dig. For hvert kilo du taber, falder dit hvilestofskifte med cirka 10 til 15 kalorier om dagen. Da din krop bliver mindre: Derfor har du har færre celler, som skal have tilført energi. Det vil sige du har ikke brug for så meget energi, som da du vejede 5 kilo mere. Så dit kalorieindtag skal sænkes og justeres, hver gang, du taber dig.

Når du træner, skal du passe på, at du efterfølgende ikke overspiser. For når du øger din træningsmængde, så øges din appetit også. Så er det nemt at overspise efter træningen, fordi du er så sulten.

Hvis du i stedet begynder at holde op med at spise, tror din krop, at der er hungersnød. Den tror, den sulter ihjel. Så begynder din krop at sætte forbrændingen ned, holde på fedtet og beskytte dig mod hungersnøden.

Så både for meget mad eller for lidt mad er ikke godt, hvis du vil tabe dig. Så hold øje med dit kalorieindtag, og se, hvor meget du må indtage pr. dag. Her kan du beregne, hvor mange kalorier du må indtage per dag, når du vil tabe dig.

 

Årsag nr. 2. Ubalance i dit indtag af vand, kulhydrater, protein og fedt.

Hvis du inden træning spiser et måltid indeholdende for meget fedt, vil din forbrænding blive nedsat. Jo sundere du spiser, inden du skal træne jo bedre fungerer din krop, og jo bedre er kroppen til at forbrænde kalorier.

Hvis din kost indeholder for mange hurtige kulhydrater (f.eks. Hvid pasta, Franskbrød, hvide ris, Kogte kartofler, Drikkeyoghurt, Frugtyoghurt, Kakaomælk) , vil din krop primært forbrænde kulhydrater, og ikke fedt. Derfor er det vigtigt at sætte indeholdet af hurtige kulhydrat ned i det måltid, du spiser, nogle timer inden du skal træne. Hvis du skal dyrke sport i flere timer, skal du selvfølgelig have fyldt dine energidepoter op, og der er kulhydrater rigtig gode. Men hvis vi snakker fedtforbrænding, skal du ikke indtage for mange hurtige kulhydrater inden træning. Du skal have et måltid, hvor der er balance mellem langsomme kulhydrater (f.eks. Skyr og fromage frais, græsk yoghurt, minimælk, Fuldkornspasta, Brune ris, bulgur, Kogte, kolde kartofler)  

Det bedste er at indtage et måltid hvor der er balance af protein, langsomme kulhydrater og umættede fedtstoffer. Usaltede nødder, frø og kerner, fede fisk, avokado og oliven er gode kilder til umættet fedt.

Vand er også en vigtig faktor. Især om morgenen. Du har ikke drukket vand hele natten, og hvis du træner om morgenen, er det vigtigt at få brændstof til dine celler. Dine celler bruger og består af vand. Så sørg for, at du drikker nok vand, så de kan fungerer optimalt.

 

Årsag nr. 3. Træning - Din krop vænner sig til træningen.

Jo mere ensidigt du træner, jo mere økonomisk, bliver din krop. Så prøv at variere din træning, så du forvirrer din krop. Så bliver den ”uøkonomisk” og bruger mere energi, når du træner.

Det er også godt at dyrke både konditionstræning og styrketræning. Når du dyrker konditionstræning og gør det effektiv, forbrænder du en masse kalorier under træningen. Ved styrketræning forbrænder du både kalorier under træningen, og det øger også din forbrænding op til 48 timer efter træningen. Styrketræning former også din krop. Så lav begge dele.

At din vægt står stille, kan også skyldes, at du ikke træner hårdt nok. Så giv den gas.

Så når vægten står stille, så kig ikke kun på vægten, men se dig selv i spejlet eller brug målebåndet. Når du begynder at træne, får du flere muskler, som vejer mere. Det vil du også kunne se i spejlet. Så hold fast, og ændre evt. dit kalorieindtag din træning eller din fordeling af kulhydrater, proteiner og fedt i din kost. Så skal der nok ske noget.

Knus Karina Ørum