Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on Twitter

Før et vægttab på 32 kilo

For ca. 3 år siden nåede jeg en vægt på over 100 kg. Helt nøjagtig 103 kg. Jeg havde altid 1 l piskefløde og rigeligt med smør i køleskabet og køkkenskuffen var fyldt med chokolade og hvidt brød.

Det var ikke sjovt at købe tøj. Alt sad forkert og man kunne se dellerne alle vegne. Jeg var træt og havde ikke meget energi om aftenen. At se sig selv i badedragt var ikke noget kønt syn. Og det var badedragt, for bikinien var for længst et overstået kapitel.

Jeg havde nogle år forinden taget uddannelsen som Coach og Goal Mapping instruktør. Jeg hjalp en masse andre mennesker efterfølgende, men jeg selv var kommet i baggrunden. Jeg begyndte at tænke over, hvorfor jeg var blevet så stor, og kom endelig frem til det. Prioritering. Prioritering af mig selv og "mig-tid". Jeg havde brugt alt min tid, og gjort alt for andre end mig selv. Det var nu tid til at kigge ind af og prioriterer mig selv.

Det første svære skidt mod et stort vægttab

Jeg lånte en masse bøger om vægttab og kom hurtig frem til Anne Bechs bøger. De tiltalte mig meget. De var meget struktureret. Og da jeg er et meget struktureret menneske, som helst skal have alt i kasser og på skemaform, var Anne Bechs bøger lige mig.

Jeg begyndte at lave mine madvaner om. Det skete ikke fra den ene dag til den anden, men langsom nåede jeg frem. Det skal lige siges. For at en vane bliver en vane skal man cirka gentage den hver dag i en måned, før det kan kaldes en vane. Det vil sige at man automatisk gør det, altså en vane. Så man skal være tålmodig, når de dårlige vaner skal skiftes ude med sunde vaner.

Jeg begyndte at spise efter Anne Bechs koncept, og kunne hurtigt se et resultat på vægten. Det var en rigtig god motivation. Træningen lod jeg ligge lidt. Jeg kunne ikke overskue det hele på en gang.

Efter et par uger med op og nedture. Falde i og op på hesten igen. Have hovedpine og få det fysisk dårligt. Så begyndte det at blive hverdag og overskuddet kom. Jeg begyndte at lave flere spændende retter, men holdt mig til Anne Bechs grundprincipper.

Jeg brugte madlog.dk til at logge al min mad. Det er et program som du både har på din pc og på mobilen. Du skriver alt ned hvad du får at spise, samt motion. Den har regnet dit daglige kalorie indtag ud, du må få, ved vægttab. Og på den måde holder den styr på hvor mange kalorier, jeg må indtage om dagen. En rigtig god måde for mig, at have struktur på hverdagen. Og jeg bruger den stadig.

Efter en måneds tid fik jeg mere energi. Min krop var kommet af med alle affaldsstofferne, og sukkerafhængigheden var næsten væk. Det holdt hårdt og var slet ikke let. Jeg fik mere energi, og så var det tid til at komme i gang med træningen. Fitness center var ikke sagen. Jeg så mig selv som hvalen, som skulle hen til de skønne sild og træne. Nej tak!!! Så jeg tog i svømmehallen med min badedragt. Der kunne hvalen gemme sig under vandet. I starten svømmede jeg 300 meter, men i løbet af nogle måneder, hvor jeg svømmede 2 gange om ugen, kom jeg op og svømme 1500 til 2000 meter hver gang.

Det var dejligt, og jeg kunne se resultat. Nogle uger gik det langsomt, og andre uger gik det hurtigere med at tabe sig. Men jeg gav ikke op. Jeg kom ind i den gode vane.

Træningen blev seriøs

I 2015 mødte jeg min dejlige kæreste. Jeg manglede stadig 10 kg for at være nogenlunde i mål. Jeg havde tabt mig, men kroppen var jo ikke fit. Han fik mig med i fitness center. Først til spinning og dernæst begyndte jeg at styrketræne. Det er så fedt at have en træningspartner. Om det er en kæreste, ven eller veninde er lige meget. Men det betyder alt. Man motiverer hinanden og hepper på hinanden når der er modstand.

Efter et års hård træning, med 3 til 4 timers spinning og 8 timers styrketræning om ugen, skete det jeg ikke troede var muligt. Jeg tog billeder af mig selv og kunne pludselig se muskler og en fit krop. Det var så fantastisk. Dette har virkelig lært mig, at det jeg ikke troede var muligt for mig ,er muligt. Så jeg sætter nye måle hele tiden og når dem. Jeg har nu tabt de 10 kg der manglede, spiser sundt og træner 5 gange om ugen. Og jeg nyder det. Og de dage hvor jeg ikke synes det er sjovt, har jeg min dejlige kæreste som opmuntre mig.

Jeg er fuld af energi - også om aftenen. Så gør dig den tjeneste og tag det svære skridt og lav dine dårlige usunde vaner om til nogle sunde energigivende vaner.

Knus Karina Ørum