Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on Twitter

Pigen bag bloggen

Jeg hedder Karina Ørum, og jeg er 42 år. Jeg er uddannet Levnedsmiddelingeniør, Coach og Goal Mapping instruktør.  Min store passion er Mad, Mennesker, Mål og Motivation. Privat har jeg en dejlig kæreste og 2 teenagere på 14 og 16 år.

Jeg har været igennem en rejse med et vægttab på 32 kg. 70% af et vægttab skyldes kosten. De sidste 30% skyldes træning. Det var det der motiverede mig, til at tabe mig. At maden var så meget i fokus og at en livsstilsændring med hensyn til maden, kunne gøre så stor en forskel. Jeg elsker at finde på lækre sunde retter, som ligner en million  og smager lige sådan.

Sund mad

Siden jeg var teenager, har min store passion været  mad og madlavning. Læren om råvarerne fik jeg gennem min uddannelse som Levnedsmiddelingeniør.  Min nysgerrighed for hvad der motiverer mennesker til at spise maden, lærte jeg også en hel del om. Både gennem min uddannelse som levnedsmiddelingeniør, men også som Coach og Goal Mapping instruktør.

Motivationen til at ændre sine vaner, og i dette tilfælde madvaner, har jeg altid haft stor fokus på. Vi skal have mad for at overleve. Men hvad er det ,der motiverer os, til at vælge det sunde? Det første der sker, når der bliver sat en tallerken foran os med mad, er at vi ser på maden. Netop! Vi spiser maden med øjnene. Derfor er det også så vigtigt, at maden ser lækker ud, når den bliver serveret.

Det er et af mine grundelementer i madlavningen. Udseende. Maden kan være helt simpelt, men serveres den på en smuk tallerken meget enkelt, kan det være nok, til at man synes det ser lækkert ud. Brug farver, former og lad vær med at fyld tallerken helt op. Det er noget jeg tænker over, når der skal serveres mad.

Her er nogle af de ting som er vigtige for mig i sund madlavning.

Det skal være lækkert at se på
Det skal være sundt
Det skal ikke indeholde hurtige kulhydrater (dvs. sukker, korn, pasta og kartofler)
Det skal være nemt at lave
Der skal ikke bruges en masse forskellige råvarer
Det skal ikke være dyrt
Det skal mætte

Alt hvad jeg skriver her på bloggen, er mine egne erfaringer og hvad jeg har lært af eksperter.

Knus Karina Ørum