Tag: personlig træner

Fitness center – Tomhjernet mænd med store muskler

Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on Twitter

Fitness Center

At starte i fitness center, var min værste skræk. De eneste der trænede her, var slanke lækre unge piger, hvor alt sag perfekt. Og så lækre mænd med deres store muskler.

Spinning

Det første jeg skulle prøve var spinning. Jeg tænkte , at jeg måtte have en skrue løs, men jeg pakkede min taske og tog af sted. Jeg regnede med at jeg skulle hen i en sal med prof cykelryttere og så skulle vi da lige køre Tour det France. Men jeg tog fejl, meget fejl. Da jeg havde klædt om i det tøj jeg nu synes passede til sådan en time, tog jeg mod til mig og gik ind i salen. Og der var mange. Der var unge, gamle, tykke, tynde, nybegyndere og erfarne. Så det med at det kun var de slanke, seje cykelryttere som kom her, var helt forkert.

Instruktøren kom hurtig ned til mig og hjalp mig med at indstille cyklen og give mig gode tips. Det skal lige siges, at jeg havde selvfølgelig valgt en intro time.

Og så startede vi. Det var faktisk sjovt. Jeg kunne selv bestemme hvor meget modstand jeg ville have på cyklen og kunne også selv bestemme tempoet. Så det var på mine premisser. Det skal så lige siges, at hold da k….. hvor havde jeg ondt i røven bagefter. Der gik nok 5 gange før jeg ikke havde så ondt. Jeg kunne godt have haft brugt en badering og sidde på en gang i mellem. Så jeg kan kun anbefale at købe eller låne et par cykelbukser.

Motivationen for at blive ved, har rigtig meget med instruktøren at gøre, og det musik de spiller. Det er helt sikkert det der motiverer mig i en time. I dag træner jeg 3 til 4 timer om ugen.  Jeg har min faste instruktør, og jeg glæder mig til hver time jeg skal til. Så prøv nogle forskellige instruktører og hold. Så skal det nok lykkedes, at finde noget som motiverer dig. Om det er en instruktør, det musik de spiller eller om det er step, bodyfit eller spinning. Det er lige meget. Bare tænk på, at det skal være sjovt og motiverende for dig.

Styrketræning

 

Så nåede jeg til styrketræningen…..åhhhh….Det var jo kun tomhjernet mænd med store muskler og små, slanke ,lækre piger der stod foran spejlet og så på alle deres lækre former og muskler. Men der tog jeg fejl igen. Grueligt fejl!!!

Jeg tog det første skridt og bestilte en time med en personlig træner. Det koster ca. 500 kr. for en time, med det er godt givet ud. Han lærte mig om maskinerne og hvordan jeg skulle lægge et træningsprogram osv.

Det var ikke kun store muskelbundter og labre laver som  styrketrænede. Der var mange forskellige typer. Der var moderen som ville holde sig i form, pensionisten som trænede med bekendte og så var der mig, som gerne ville tabe en masse kilo.

Jeg begyndte at træne selv og flere gange kom nogle at de store muskelmænd over og hjalp mig, og gav mig gode råd. Så det med at fitness centeret er fyldt med tomhjernet mænd, med store muskler, som bare skal vise sig frem, er helt forkert.

I dag styrketræner jeg ca. 8 timer om ugen, og jeg nyder at komme i mit center. Det hjælper dog rigtig meget, at have en træningspartner. Det har jeg i min kæreste ,og det er så fedt. Vi motiverer hinanden til at komme af sted og træne.

Så se at komme af sted. Hvis du kan få en ven eller veninden med, så er I to til at se frygten i øjnene.

Go for it

Knus Karina Ørum




En lang sej rejse mod målet til et vægttab på 32 kilo

Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on Twitter

Før et vægttab på 32 kilo

For ca. 3 år siden nåede jeg en vægt på over 100 kg. Helt nøjagtig 103 kg. Jeg havde altid 1 l piskefløde og rigeligt med smør i køleskabet og køkkenskuffen var fyldt med chokolade og hvidt brød.

Det var ikke sjovt at købe tøj. Alt sad forkert og man kunne se dellerne alle vegne. Jeg var træt og havde ikke meget energi om aftenen. At se sig selv i badedragt var ikke noget kønt syn. Og det var badedragt, for bikinien var for længst et overstået kapitel.

Jeg havde nogle år forinden taget uddannelsen som Coach og Goal Mapping instruktør. Jeg hjalp en masse andre mennesker efterfølgende, men jeg selv var kommet i baggrunden. Jeg begyndte at tænke over, hvorfor jeg var blevet så stor, og kom endelig frem til det. Prioritering. Prioritering af mig selv og "mig-tid". Jeg havde brugt alt min tid, og gjort alt for andre end mig selv. Det var nu tid til at kigge ind af og prioriterer mig selv.

Det første svære skidt mod et stort vægttab

Jeg lånte en masse bøger om vægttab og kom hurtig frem til Anne Bechs bøger. De tiltalte mig meget. De var meget struktureret. Og da jeg er et meget struktureret menneske, som helst skal have alt i kasser og på skemaform, var Anne Bechs bøger lige mig.

Jeg begyndte at lave mine madvaner om. Det skete ikke fra den ene dag til den anden, men langsom nåede jeg frem. Det skal lige siges. For at en vane bliver en vane skal man cirka gentage den hver dag i en måned, før det kan kaldes en vane. Det vil sige at man automatisk gør det, altså en vane. Så man skal være tålmodig, når de dårlige vaner skal skiftes ude med sunde vaner.

Jeg begyndte at spise efter Anne Bechs koncept, og kunne hurtigt se et resultat på vægten. Det var en rigtig god motivation. Træningen lod jeg ligge lidt. Jeg kunne ikke overskue det hele på en gang.

Efter et par uger med op og nedture. Falde i og op på hesten igen. Have hovedpine og få det fysisk dårligt. Så begyndte det at blive hverdag og overskuddet kom. Jeg begyndte at lave flere spændende retter, men holdt mig til Anne Bechs grundprincipper.

Jeg brugte madlog.dk til at logge al min mad. Det er et program som du både har på din pc og på mobilen. Du skriver alt ned hvad du får at spise, samt motion. Den har regnet dit daglige kalorie indtag ud, du må få, ved vægttab. Og på den måde holder den styr på hvor mange kalorier, jeg må indtage om dagen. En rigtig god måde for mig, at have struktur på hverdagen. Og jeg bruger den stadig.

Efter en måneds tid fik jeg mere energi. Min krop var kommet af med alle affaldsstofferne, og sukkerafhængigheden var næsten væk. Det holdt hårdt og var slet ikke let. Jeg fik mere energi, og så var det tid til at komme i gang med træningen. Fitness center var ikke sagen. Jeg så mig selv som hvalen, som skulle hen til de skønne sild og træne. Nej tak!!! Så jeg tog i svømmehallen med min badedragt. Der kunne hvalen gemme sig under vandet. I starten svømmede jeg 300 meter, men i løbet af nogle måneder, hvor jeg svømmede 2 gange om ugen, kom jeg op og svømme 1500 til 2000 meter hver gang.

Det var dejligt, og jeg kunne se resultat. Nogle uger gik det langsomt, og andre uger gik det hurtigere med at tabe sig. Men jeg gav ikke op. Jeg kom ind i den gode vane.

Træningen blev seriøs

I 2015 mødte jeg min dejlige kæreste. Jeg manglede stadig 10 kg for at være nogenlunde i mål. Jeg havde tabt mig, men kroppen var jo ikke fit. Han fik mig med i fitness center. Først til spinning og dernæst begyndte jeg at styrketræne. Det er så fedt at have en træningspartner. Om det er en kæreste, ven eller veninde er lige meget. Men det betyder alt. Man motiverer hinanden og hepper på hinanden når der er modstand.

Efter et års hård træning, med 3 til 4 timers spinning og 8 timers styrketræning om ugen, skete det jeg ikke troede var muligt. Jeg tog billeder af mig selv og kunne pludselig se muskler og en fit krop. Det var så fantastisk. Dette har virkelig lært mig, at det jeg ikke troede var muligt for mig ,er muligt. Så jeg sætter nye måle hele tiden og når dem. Jeg har nu tabt de 10 kg der manglede, spiser sundt og træner 5 gange om ugen. Og jeg nyder det. Og de dage hvor jeg ikke synes det er sjovt, har jeg min dejlige kæreste som opmuntre mig.

Jeg er fuld af energi - også om aftenen. Så gør dig den tjeneste og tag det svære skridt og lav dine dårlige usunde vaner om til nogle sunde energigivende vaner.

Knus Karina Ørum




Pigen bag bloggen

Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on Twitter

Pigen bag bloggen

Jeg hedder Karina Ørum, og jeg er 42 år. Jeg er uddannet Levnedsmiddelingeniør, Coach og Goal Mapping instruktør.  Min store passion er Mad, Mennesker, Mål og Motivation. Privat har jeg en dejlig kæreste og 2 teenagere på 14 og 16 år.

Jeg har været igennem en rejse med et vægttab på 32 kg. 70% af et vægttab skyldes kosten. De sidste 30% skyldes træning. Det var det der motiverede mig, til at tabe mig. At maden var så meget i fokus og at en livsstilsændring med hensyn til maden, kunne gøre så stor en forskel. Jeg elsker at finde på lækre sunde retter, som ligner en million  og smager lige sådan.

Sund mad

Siden jeg var teenager, har min store passion været  mad og madlavning. Læren om råvarerne fik jeg gennem min uddannelse som Levnedsmiddelingeniør.  Min nysgerrighed for hvad der motiverer mennesker til at spise maden, lærte jeg også en hel del om. Både gennem min uddannelse som levnedsmiddelingeniør, men også som Coach og Goal Mapping instruktør.

Motivationen til at ændre sine vaner, og i dette tilfælde madvaner, har jeg altid haft stor fokus på. Vi skal have mad for at overleve. Men hvad er det ,der motiverer os, til at vælge det sunde? Det første der sker, når der bliver sat en tallerken foran os med mad, er at vi ser på maden. Netop! Vi spiser maden med øjnene. Derfor er det også så vigtigt, at maden ser lækker ud, når den bliver serveret.

Det er et af mine grundelementer i madlavningen. Udseende. Maden kan være helt simpelt, men serveres den på en smuk tallerken meget enkelt, kan det være nok, til at man synes det ser lækkert ud. Brug farver, former og lad vær med at fyld tallerken helt op. Det er noget jeg tænker over, når der skal serveres mad.

Her er nogle af de ting som er vigtige for mig i sund madlavning.

Det skal være lækkert at se på
Det skal være sundt
Det skal ikke indeholde hurtige kulhydrater (dvs. sukker, korn, pasta og kartofler)
Det skal være nemt at lave
Der skal ikke bruges en masse forskellige råvarer
Det skal ikke være dyrt
Det skal mætte

Alt hvad jeg skriver her på bloggen, er mine egne erfaringer og hvad jeg har lært af eksperter.

Knus Karina Ørum




© 2017 Karina Ørum

Theme by Karina ØrumUp ↑